App-ønskedag

App-ønskedage 11. og 14. september 2017

Har du en god idé til en app? Præsenter din drømmeapp, og få den lavet af DTU's it-studerende.

Omkring 150 it-studerende på DTU skal i efteråret arbejde med app-udvikling som en del af deres undervisning. Hvis du har en rigtig god idé til en app, kan du præsentere den på en af de to app-ønskedage - og måske få den realiseret i løbet af efteråret.

Ønskedagene er i 2017 mandag den 11. september kl. 9-11 og torsdag den 14. september kl. 14-16, begge dage på DTU Diplom på Lautrupvang 15 i Ballerup. Du får 10 minutter til at præsentere din idé, og bagefter er der 5 minutter til uddybende spørgsmål. I løbet af de følgende to uger afgør de studerende, hvilke idéer de vil arbejde videre med, og så går resten af semesteret med at udvikle appen.

Nogle af de apps, der udvikles, er af en meget høj kvalitet; f.eks. valgte Billetto at videre med den Android-app, de fik lavet af vores studerendes efter en app-ønskedag sidste år, og Skoleliv i Nepal fil lavet et flot spil, som de senere har publiceret - se her.  

Du er velkommen til at lade dig inspirere af nogle af projekterne fra sidste år; læs mere om dem her.

Kontakt

Jacob Nordfalk
Lektor
DTU Diplom
26 20 65 12