First Lego League

Science & Robot Challenge

FIRST LEGO League har skiftet navn til Science & Robot Challenge. 

Science & Robot Challenge giver folkeskoleelever et indblik i det fantastiske tekniske univers.

En gang årligt afholder DTU Diplom i samarbejde med Ballerup Kommune Science & Robot Challenge - FIRST LEGO league på DTU Ballerup Campus. Her inviteres folkeskoleelever fra 5.-8. klasse til at dyste med deres LEGO Mindstorms-robotter, som de selv har bygget og programmeret.

Forud for den store finaledag på DTU Ballerup Campus har eleverne i grupper gennem 8 uger arbejdet med årets udfordring. I år er temaet for Science & Robot Challenge "Hydro Dynamics". Her gælder det om at finde den bedste løsning til en national eller global problematik om vand.

I år deltager tæt ved 1000 elever, fordelt på 112 hold. Eleverne kommer fra skoler i Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Hillerød og København.

I løbet af de 8 uger afholdes en kursusrække for lærerne samt flere spændende arrangementer for de deltagende folkeskoleelever. 

Hydro Dynamics

Vand repræsenterer et emne med globale perspektiver. Her er blot et udpluk: Rent drikkevand, for meget eller for lidt nedbør og forurening af have og vandløb.

Alle bruger vand - og vand indgår i mange sammenhænge; i den private husholdning, i industrier og erhverv fra udvikling til produktion og i forskning.

Et bæredygtigt og etisk ansvarligt forhold til klodens vand er et fælles ansvar.

Tankegangen om bæredygtighed er vigtig i relation til en vifte af problematikker; eksempelvis økobalancer, truede dyrearter, klima, velfærd, økonomi og geopolitik.

Vi ønsker, at børn og lærere skaber kreative tekniske løsninger og viser veje til et nyt syn på vandproblematikker, - og gennem årets tema at få indsigt i, at vand er en del af mange globale udfordringer, som det er nødvendigt at tage alvorligt for at opretholde en bæredygtig balance i fremtiden. 

Finaledag lørdag den 11. november

DTU Diplom er vært for finaledagen. Her skal deltagerne dyste i robotkørsel og præsentere deres arbejde med årets udfordring. Her inviteres deltagernes familier og andre interesserede til at overvære de mange aktiviteter på DTU Ballerup Campus. Se billeder fra finaledagen 2017 her.

Hvem står bag Science & Robot Challenge?

I 2001 blev Science & Robot Challenge (oprettet under navnet FIRST LEGO League).

Læs mere om Science & Robot Challenge .

Ballerupmodellen

Science & Robot Challenge i Ballerup afvikles i et specielt forløb for folkeskolens lærere og elever og kaldes derfor Ballerup-modellen. Den er udviklet af Ballerup Kommunes Skole- og Undervisningsafdeling og DTU.

Læs om Ballerupmodellen 

 

Kontakt

Jens Dlugosch Sonne
Specialkonsulent
DTU Diplom
35 88 55 27
http://www.diplom.dtu.dk/erhvervssamarbejde/arrangementer1/science-og-robot-challenge
18 DECEMBER 2017