samarbejd med studerende1

Samarbejd med en studerende

Skal jeres virksomhed bruge en ingeniørstuderende til en stilling eller et projekt, eller vil I gerne brande jeres virksomhed over for studerende på DTU Diplom?

På DTU Diplom tilbyder vi en række forskellige samarbejdsformater mellem virksomheder og studerende.


Har jeres virksomhed behov for målrettet problemløsning og hands-on ingeniørarbejde, læs mere om
Innovation Pilot eller projektforløb med en studerende.


Er I interesseret i at entrere med en studerende i en længere periode, så er formatet gennem en praktik eller et studenterjob en mulighed.

 

Erhvervsrettet og anvendelsesorienteret undervisning er i fokus på DTU Diplom, derfor værdsætter vi et tæt samarbejdet med erhvervslivet. DTU Diplom har valgt at fokusere på et samarbejde med små og mellemstore virksomheder.

Der skal uddannes flere diplomingeniører, og de skal hurtigere i første job. Sammenlignet med andre uddannelser er dimittendledigheden for ingeniører fra DTU lav, men der er potentiale for at reducere den yderligere. Derfor arbejder vi allerede i løbet af uddannelsen på at styrke de studerendes karrierebevidsthed, altså at give de studerende en bevidsthed om, at diplomingeniøruddannelsen ikke blot er en videregående uddannelse, men også første trin på karrierestigen.

Ved at trække virksomhederne helt tæt på de studerende får virksomhederne muligheden for tidligt at spotte potentielle nye medarbejdere. Gennem de platforme, hvor vi tilbyder denne nærhed, er der også mulighed for, at virksomheder kan få udviklet produkter og serviceydelser til gavn for forretningen.


Se vores samarbejdsmuligheder i menuen til venstre.

 

 

Kontakt

Rasmus Weidner
Specialkonsulent
DTU Diplom
93 51 17 31