Cyber Security Summer School

Sommerskole i cyber security

For første gang nogensinde afholdes der en sommerskole i Cyber Security som et samarbejde mellem Center for Cybersikkerhed (FE) og en række uddannelses- og forskningsinstitutioner, KEA, AAU, SDU, CBS, DTU. Afholdelsen finansieres gennem en bevilling fra Center for Cybersikkerhed (FE).

Sommerskolen forløber over dagene 19. til 23. august 2019 (kl. 9-17) og omfatter tidsaktuelle indlæg, der giver deltagerne viden de kan benytte i dagligdagen. Som deltager forventes du at arbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi eller være godt i gang med en uddannelse indenfor dette område. Det er en fordel, hvis du kender noget til programmering og til netværkskommunikation.

Sommerskolen er samtidig et sted, hvor erhvervsaktive fra industrien og det offentlige, samt studerende, mødes og uformelt snakker sammen om deres fælles interesse for Cyber Security og hvordan vi som virksomhed og som person beskytter os bedre på Internettet. Sommerskolen fungerer dermed også som grobund for kommende samarbejder indenfor feltet.

Studerende kan forhøre sig på egen uddannelsesinstitution om evt. mulighed for at opnå merit for deltagelse på sommerskolen.

Deltagere bedes medbringe egen laptop ved sommerskolen, da der indgår en række mindre praktiske øvelser undervejs. Alle undervisningsmaterialer vil være tilgængelige online.

Vi opkræver et deltagergebyr til dækning af forplejning (kaffe/the/vand, frokost mv., reception). Studerende betaler kr. 250,- og erhvervsaktive kr. 1.000,- (inkl. moms). Desuden tilbyder vi ekstra en networking middag på restaurant til kr. 600,- (inkl. moms).

Tilmeldingsfristen til sommerskolen er 5. august.

Tilmeld dig her: www.tilmeld.dk/cybersommerskole

Tidspunkt

man 19 aug 19 9:00 -
fre 23 aug 19 17:00

Kontaktperson

Hvor

KEA - Københavns Erhvervsakademi
Lygten 37
2400 København