Verdensmålene på skemaet

onsdag 04 dec 19
|
af Line Reeh

Kontakt

Solbritt Christiansen
Lektor, Civ ing
DTU Diplom
24 89 64 28

Kontakt

Gitte Mellemgaard
Lektor
DTU Diplom
93 51 12 06

Ansatte og studerende på tværs af  hele DTU Diplom har i efteråret arbejde med implementering af de 17 verdensmål


”Det er ikke nok med en pin i reverset. Det handler om at ”walk the talk”. Og at der er initiativer, som vi selv kan sætte i gang, som ansatte, som studerende og som organisation, så vi kan være med til implementere verdensmålene. Det ville vi gerne diskutere sammen og inspirere hinanden med,” siger lektor Solbritt Christiansen, Afdelingen for Byggeri, Miljø og Infrastruktur, DTU Diplom.

Solbritt Christiansen har sammen med lektor Gitte Mellemgaard og en række andre kolleger på tværs af hele DTU Diplom, i efteråret arrangeret og afviklet fire velbesøgte events på campus i Ballerup om, hvordan man som medarbejder, studerende og organisation kan arbejde med og for verdensmålene.

Lektor Gitte Mellemgaard, DTU Diplom, som også var en del af arrangementsgruppen, forklarer:

”Verdensmålene er noget, som der er stort fokus på i de virksomheder, som aftager vores studerende. Og vores studerende glæder sig til som ingeniører at kunne gøre en forskel netop i forhold til de problemstillinger, som verdensmålene sætter fokus på. Det er oplagt at ruste dem ved også at inddrage verdensmålene direkte, når vi underviser.”

"Verdensmålene hænger sammen indbyrdes og arbejdet med dem går også på tværs. Det har også været tilfældet i processen på DTU Diplom. Det er samarbejdet på tværs af hele organisationen, som vi også har haft her, der giver kvalitet i arbejdet med verdensmålene."
Gitte Mellemgaard, DTU Diplom

Et af møderne var derfor  en frokost-workshop for alle undervisere for at videndele om, hvordan man kan integrere verdensmålene direkte i sin undervisning og tænke dem ind i studieordninger og i læringsmål og indholdsbeskrivelser for kurser.

”Tilgangen på DTUs diplomuddannelser, som er bygget op omkring hele flowet fra idé, til design af en løsning og så implementering og drift, er et rigtig godt baggrundstæppe for at arbejde med verdensmålene. Og der er konkrete initiativer i gang mange steder,” fortæller Solbritt Christiansen.

På workshoppen var der oplæg fra Arkitektskolen KADK og fra studerende og undervisere fra egne rækker. Blandt andet fortalte Mads Peter Schreiber, institutstudienævnsformand og studieleder på Maskinteknik, om det konkrete arbejde med at integrere verdensmålene i studieordning og cases i undervisningen.

Grobund for nye samarbejder

De øvrige medarbejdermøder satte spot på verdensmålene og virksomheder med oplæg fra Rambøll og Haldor Topsøe, på verdensmålene og DTU og på verdensmålene og bæredygtigt campusliv i Ballerup. I løbet af møderne har deltagerne givet og diskuteret forslag til indsatser og prioriteringer i forhold til udvikling af studieprogrammer, undervisning, efteruddannelse af undervisere og til udvikling af Campus Ballerup.

En vigtig pointe i virksomhedernes oplæg var ifølge Gitte Mellemgaard, DTU Diplom, at arbejdet med verdensmålene har skabt nye samarbejder internt i virksomhederne og øget videndelingen internt:

”Verdensmålene hænger sammen indbyrdes og arbejdet med dem går også på tværs. Det har også været tilfældet i processen på DTU Diplom. Det er samarbejdet på tværs af hele organisationen, som vi også har haft her, der giver kvalitet i arbejdet med verdensmålene." 

Billedtekst: Lektor Solbritt Christiansen, kolleger og studerende fra DTU Diplom dyster i verdensmåls-bezzerwizzer til medarbejdermøde om verdensmål på DTU Diplom.

Foto: Line Reeh

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://www.diplom.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B2914DBC9-869E-40AB-8FD4-E5987E4F7EEA%7D
10 AUGUST 2020