Foto Line Reeh

Bæredygtig bundlinje via cirkulær forretningsudvikling

tirsdag 10 dec 19
|
af Line Reeh

Kontakt

Samuel Brüning Larsen
Lektor
DTU Diplom
93 51 07 84

Kontakt

Martin Jensen
Specialkonsulent
DTU Diplom
31 96 48 97

Bæredygtig Bundlinje 2.0

I Bæredygtig Bundlinje 2.0 arbejder små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden for at gøre deres forretninger mere bæredygtige. Bæredygtig Bundlinje 2.0 løber fra 2019 til 2022 og er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Region Hovedstaden og projektets partnere

https://www.gate21.dk/baeredygtig-bundlinje-2/

Download brochure

https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2019/08/Bæredygtig-Bundlinje-2.0-2.pdf


DTU Diplom er videnspartner i projektet ”Bæredygtig Bundlinje 2.0”, som skal gøre erhvervslivet i Region Hovedstaden grønnere via skræddersyet bistand til cirkulær forretningsudvikling

30 virksomheder i Region Hovedstaden får de næste år mulighed for at få rådgivning, input og hjælp fra studerende og eksperter hos DTU Diplom til at indfri cirkulære potentialer og arbejde med virksomhedernes forretningsmodeller i forhold til grøn omstilling og cirkulær økonomi.

Det sker som led i projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0., som ledes af Gate21.

DTU Diplom er videnspartner på den del af projektet, som er målrettet virksomheder, der er klar til at gå hele vejen og indtænke cirkulær økonomi i virksomhedens grundlæggende virke.

"Man bliver virkelig glad og fuld af ideer og gåpåmod af sådan en dag her, hvor man får alle de studerendes tanker og ideer. Det kan jeg virkelig anbefale. "
Direktør Henrik Nielsen, Sølyst

I projektet kan virksomheder i Region Hovedstaden få skræddersyet hjælp til at udvikle helt nye cirkulære forretningsmodeller.

Fokus er især på byggebranchen og oplevelses-branchen. Men er man en helt tredje type virksomhed, så er der stadig muligt at være med, fortæller faglig projektleder og lektor ved DTU Diplom Samuel Brüning Larsen:

”I indsatsen rettet mod byggebranchen, er målet blandt andet at udbrede en cirkulær håndtering af materialer blandt de mindre håndværksvirksomheder. Og inden for oplevelsesbranchen vil der være et særligt fokus på hoteller, restauranter og cafeer.”

I Bæredygtig Bundlinje 2.0 får virksomheden

• En screening og kortlægning af virksomhedens potentialer for grøn og cirkulær omstilling

• Input, undersøgelser og inspiration fra tværfaglige grupper af diplomingeniørstuderende. En del af de studerendes opgave er at inddrage eksterne eksperter, brugere og kunder i deres dataindsamlingsgrundlag.

• Rådgivning fra lektorer ved DTU Diplom og eksterne konsulenter med henblik på at udvikle din forretning

• Adgang til netværk, viden og workshops

• Business case, et overblik over miljøeffekter ved indsats og en konkret handlingsplan

• Mulighed for at søge støtte til implementering

 

Studerende hjælper virksomheder til grøn omstilling

Som led i projektet har de første grupper af virksomheder netop fået feedback på konkrete udfordringer fra tværfaglige grupper af diplomingeniørstuderende. I en periode på 8 uger har de studerende investeret deres faglighed og kreativitet i et intenst og struktureret innovationsforløb med virksomhedens problemstilling i centrum i forbindelse med diplomingeniørkurset ”Innovation Pilot”.

En del af de studerendes opgave er at inddrage eksterne eksperter, brugere og kunder i deres dataindsamlingsgrundlag.

 

Det har bragt mange nye interessante ideer og analyser på bordet, fortæller Direktør Henrik Nielsen, Sølyst. Blandt andet en idé til en app målrettet gæster om hotellets bæredygtighedsinitaitiver.

”Det har i den grad været nogle gode præsentationer og bud. Man bliver virkelig glad og fuld af ideer og gåpåmod af sådan en dag her, hvor man får alle de studerendes tanker og ideer. Det kan jeg virkelig anbefale. Deres entusiasme er også med til at holde os selv fast på bæredygtighedsrejsen og initiativet”.

 

Også Direktør hos Schæffergården, Peter Feddersen, fik løst en case og havde masser af ros til de studerende.

 

”De studerende har lavet nogle rigtig gode forundersøgelse og har været ude og interviewe vores kunder, så vi har fået nogle data, som vi ellers ikke ville have haft mulighed for. Og så har deres input vist en vigtig vej i forhold til at bruge regnvand til toiletskyld i hotelbranchen, som ellers ikke har været muligt."

 

Samarbejde med diplomingeniørstuderende via Innovation Pilot-forløb

På kurset lærer studerende at arbejde med innovationsprocesser på tværs af deres fagligheder og trænes i deres erhvervsparathed. Innovation Pilot er en god samarbejdsplatform, hvor virksomheder og studerende mødes, samarbejder og opbygger relationener.

http://www.innovationpilot.dtu.dk/

 

Foto øverst: Direktør Henrik Nielsen, Sølyst og Direktør Peter Feddersen, Schæffergården, DemoDay på DTU Diplom den 4. december 2019. Foto: Line Reeh

 

Projektets partnere

Egedal Kommune, Gentofte Kommune, Københavns Kommune og Rudersdal Kommune og Miljø- og Energicentret i Høje-Taastrup, AAU, DTU Diplom, Cphbusiness, Dansk Byggeri, Horesta, Hotel- og Restaurantskolen, Wonderful Copenhagen, Energitjenesten og Groconsult

 

Projektet er støttet af EU og Region Hovedstaden.

Den Europæiske fond


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://www.diplom.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B4EFCF8DF-16E5-4497-9556-F8CEC7FFE42A%7D
11 AUGUST 2020